Nedlukskoordinator (Bagsværd, Capital Region of Denmark, DK)
About this opportunity
Nedlukskoordinator
Technical Support, CMC API Pilots
Bagsværd, Danmark, Onsite
Vil du drive planlægning og koordinering af kritiske nedluk på tværs af syv pilotproduktionsfaciliteter og sikre, at aktiviteter, afhængigheder og interessenter samles i én klar og eksekverbar plan?
Din nye rolle
Som Nedlukskoordinator får du ansvar for at planlægge, koordinere og understøtte eksekveringen af nedluk på tværs af syv pilotproduktionsfaciliteter i Bagsværd.
Du bliver et centralt omdrejningspunkt mellem Technical Support, pilotfaciliteterne og øvrige interessenter. Din opgave er at skabe struktur, bevare overblikket, sikre rettidige input og samle aktiviteter og afhængigheder i én transparent nedluksplan.
Rollen kræver stærke planlægnings- og koordineringsevner kombineret med teknisk forståelse. Du behøver ikke være den tekniske ekspert, men du skal kunne forstå operationelle konsekvenser, udfordre input, identificere mangler og involvere de rette eksperter, når det er nødvendigt.
Området gennemfører typisk to større nedluk om året, henholdsvis om sommeren og omkring jul, samt mindre nedluk i løbet af året. Det er derfor en forudsætning for rollen, at du kan være på arbejde under sommernedlukket i uge 28, 29 og 30 samt under julenedlukket.
Dine primære ansvarsområder
Indsamle og konsolidere input fra relevante interessenter
Udarbejde og vedligeholde integrerede nedluksplaner på tværs af pilotfaciliteterne
Identificere afhængigheder, risici, milepæle og kritiske aktiviteter
Forberede og facilitere planlægningsmøder, kick-off og daglige koordineringsmøder under nedluk
Følge op på aktiviteter, deadlines og ansvar
Koordinere eksekveringen og justere planer, når prioriteringer eller forudsætninger ændrer sig
Sikre, at tekniske problemstillinger bliver løftet til de rette fageksperter og beslutningstagere
Evaluere nedluk og omsætte læring til forbedringer i fremtidig planlægning og arbejdsform
Din nye afdeling
Du bliver en del af Facility-teamet i Technical Support, som er en del af CMC API Pilots i Bagsværd.
Teamet supporterer syv pilotproduktionsfaciliteter med forskellige teknologier og facility-afhængigheder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ingeniører, maskinmestre, teknikere, håndværkere og kolleger inden for blandt andet Utility, Environmental Monitoring, SAP samt Calibration & Maintenance.
Technical Support består samlet af cirka 90 kolleger, der understøtter driften af pilotproduktionsfaciliteterne.
Miljøet er teknisk komplekst og dynamisk. Prioriteringer kan ændre sig, og du skal derfor trives med at skabe struktur, drive fremdrift uden formel autoritet og bevare overblikket på tværs af mange interessenter og aktiviteter.
Dine kompetencer og kvalifikationer
For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du:
Har en relevant uddannelse minimum på bachelor-niveau, eksempelvis som maskinmester, ingeniør eller inden for et andet relevant teknisk område
Har relevant erfaring med planlægning og koordinering fra produktion, vedligehold, teknisk drift, projekter, facility management eller lignende
Har erfaring med planer, der involverer flere interessenter, afhængigheder og deadlines
Kan arbejde selvstændigt, tage ejerskab og drive aktiviteter fremad med begrænset behov for sparring
Kan facilitere møder, sætte tydelige forventninger, følge op på aftaler og udfordre interessenter konstruktivt
Har tilstrækkelig teknisk forståelse til at kunne forstå operationelle afhængigheder uden selv at skulle være fageksperten
Kommunikerer tydeligt på både dansk og engelsk
Har erfaring med Excel, MS Project eller lignende planlægningsværktøjer
Erfaring fra medicinalproduktion, GMP-miljøer, nedluk, vedligeholdsplanlægning eller produktionsplanlægning er en fordel.
Som person er du fleksibel, struktureret og rolig under pres. Du kan holde mange parallelle aktiviteter i gang over længere tid uden at miste fokus på deadlines og opfølgning. Du skaber tillid på tværs af interessenter, leder gennem samarbejde frem for formel autoritet og bevarer ro og overblik, også når presset stiger og planerne ændrer sig.
Det tilbyder vi
Hos Novo Nordisk bliver du en del af en global sundhedsvirksomhed med en unik kultur og stærke resultater. Vi tilbyder løbende læring, karriereudvikling og personalegoder, der er tilpasset dit liv og det stadie, du befinder dig på i din karriere.
Løn: For denne stilling ligger den årlige grundløn mellem 570,200.00 og 838,100.00 DKK, svarende til stillingens niveau.
Placeringen inden for lønintervallet vurderes i løbet af rekrutteringsprocessen på baggrund af kandidatens kompetencer, færdigheder, viden og relevante erfaring.
Incitamenter og personalegoder: Lønpakken kan omfatte kortsigtede og/eller langsigtede incitamentsordninger samt øvrige personalegoder baseret på stillingsniveau, lokation, funktionsområde og relevante markedsbenchmarks.
Læs mere om vores Reward Philosophy her
Deadline
31. august 2026
We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.
At Novo Nordisk, we're not chasing quick fixes – we're creating lasting change for long-term health. For over 100 years, we've been driven by a single purpose: to defeat serious chronic diseases and help millions of people live healthier lives. This dedication fuels our constant curiosity and inspires us to push the boundaries of what's possible in healthcare. We embrace diverse perspectives, seek out bold ideas, and build partnerships rooted in shared purpose. Together, we're making healthcare more accessible, treating and preventing diseases, and pioneering solutions that create change spanning generations. When you join us, you become part of something bigger – a legacy of impact that reaches far beyond today.
]]>
Job details
How this role compares
Computed from every other active role in our database, not just this employer's listings.
We don't have enough classified peer data for this role yet, so there's no comparison to show. This happens when a posting's title/category doesn't match any taxonomy rule -- it's excluded rather than compared against the wrong peer group.
Notify me about similar jobs
Get an email when we spot other openings like this one – same job function, comparable seniority, roles you'd actually want to see.